Et år i fantasi er gået og jeg er godt tilfreds med at starte på et nyt år med masser af skønne og fantastiske oplevelser med skønne og helt fantastiske personer og deres fantasi, der bliver blandet med min egen i skøn chaos <3

2024 for mig var virkelig hårdt. Jeg håber 2025 bliver fyldt med nye svar og veje at gå hvor jeg tør, kan, vil, være hele mig. Stærk og sårbar, fremdrift og følsomhed.

Godt nytår, #1185 <3 Tænk at jeg overlevede 2024. Det var ikke et godt eller dårligt, eller alt-muligt-andet år. Det var et nødvendigt år. Nødvendigt, for at komme tættere på et sted, hvor jeg kan heale.

Godt nytår til alle jer skønne tanke personer <3

<3

At dele de tanker her med jer blev starten på at tage mit mentale helbred alvorligt. I betyder meget for mig. - E

For et godt stykke tid siden delte jeg her at jeg havde selvmordstanker. Jeg har lyst til at opdatere. Jeg har det bedre end jeg har haft det meget længe. Har fået nogle fantastiske venner og er lige så stille ved at komme ud som nonbinær. Jeg er virkelig stolt af min udvikling. Tak fordi I tog imod mig dengang. Kys

Det skal det <3

#1179 Jeg håber at det bliver bedre…

Bliver det ikke bedre?

Jeg har et vennecrush. Komplet platonisk, men jeg havde glemt denne her følelse. Jeg er så glad

Jeg har en virkelig fucking lortedag. Øv

Var på den sjoveste date med den sødeste person onsdag i sidste uge, men nu er jeg i tvivl om hun har lyst til at ses igen. Hendes beskeder er sådan lidt i forskellige retninger

Det er hun, fordi han er ludoman. Nu har hun en kæmpe gæld. Jeg kan ikke engang få mig selv til at skrive beløbet her. Men det er et stort.

Min veninde er lige gået fra sin kæreste.

Tankevæggen her er noget af det smukkeste for mig. Bekymringer, forelskelser, kampe, hemmeligheder, forundringer, savn – hvor er livet mærkværdigt i alt det indebærer på godt og ondt. Håber, I ved, alle kæmper kampe, og at alle kæmper med hvad de har. I er stærke, smukke og elsket.

Jeg ville sådan ønske at alting var nemmere... at hver dag ikke var en kamp.

#1170 og #1168, jeg savner virkelig også barometeret. Jeg har aldrig rigtigt fundet noget der kan erstatte den følelse. Nogle gange tænker jeg at selv hvis de startede barometeret op igen, ville det ikke være det samme. Det hørte på en eller anden måde dén tid til, og den kommer aldrig igen.

Jeg savner at høre det elektriske barometer...

Jeg har den vildeste identitetskrise. Hvis jeg ikke skal være forsker, hvad skal jeg så? Jeg tror alle dem jeg kender tænker først og fremmest på mig som forsker. Det føles fuldstændig vanvittigt at give det op, selv for min egen kernes skyld. For mig. Fuck

Er der nogen, der har et bud på hvor man kan få en dosis barometer-stemning? Et radioprogram, podcast mm.? Har prøvet at høre Mads Axelsens vær.her.nu, men er ikke fan af den overvejende elektroniske stemning, han bringer i programmet. Kh <3

Skal give karakterer til mine elever for første gang... SHIT DET ER ANGSTPROVOKERENDE

familie = evig bekymring